Kurser
Vibe Coding - fra idé til sikker prototype på en halv dag
Et hands-on kursus, der tager dig fra idé til en fungerende, sikker web-prototype på en halv dag med AI-assisteret "vibe coding".

Formål
Hvad nu, hvis du kunne gå fra idé til færdig prototype på én halv dag i stedet for uger eller måneder? I en verden hvor time-to-market er altafgørende, kan traditionel produktudvikling være for langsom til at validere idéer hurtigt nok.
Dette kursus introducerer dig til "vibe coding", en metode der kombinerer AI-assisteret udvikling med struktureret prototyping, så du kan bygge, teste og iterere lynhurtigt.
Med værktøjet Lovable eller Replit lærer du at omsætte forretningsidéer til fungerende web-baserede prototyper uden kompleks opsætning eller omfattende progremmering. Dette er en professionel tilgang til rapid prototyping, der allerede anvendes af produkt-teams til at validere produktidéer, teste nye features og accelerere discovery- og læringsprocesser.
Varighed: en halv dag
Lokation: Hos din virksomhed
Sprog: Dansk
Pris: 7.500 kr. ekskl. moms.
Tilmeld dig ved at sende en mail til info@bottellme.com
Hvorfor er dette relevant for dig?
I moderne produktudvikling er hurtig validering afgørende for at undgå at investere tid og ressourcer i funktioner, der ikke skaber værdi. Vibe coding gør det muligt at afprøve flere idéer på kortere tid og få tidlig feedback, så beslutninger kan træffes på et mere kvalificeret grundlag og arbejdet kan styres i den rigtige retning fra start.
Kurset er relevant for dig, der arbejder med digital produktudvikling og ønsker at teste og validere idéer hurtigere, fx:
- Product Managers og Product Owners
- UX-designere og udviklere
- Tech leads og innovation managers
- Entreprenører og teams i agile miljøer
Dit udbytte af kurset
På dette kursus lærer du at bygge, publicere og validere digitale prototyper hurtigt og sikkert. Du arbejder både med metode, mindset og praktiske AI-værktøjer (fx Lovable, ChatGPT/Claude/Gemini/leChat), så du kan skabe værdi allerede under kurset.
Undervisningen er ca. 80% praktisk, og du arbejder med din egen idé eller case, så du går herfra med en færdig prototype og en klar forståelse af, hvordan du gentager processen i din egen organisation.
Kurset henvender sig til både product managers, UX-designere, udviklere og innovation leads – kort sagt alle, der ønsker en konkurrencefordel i en verden, hvor hastighed og validering er afgørende.
Efter kurset kan du:
- Formulere en skarp og handlingsorienteret "Spec-driven vibe brief", der direkte kan omsættes til en prototype
- Bygge og publicere en funktionel web-prototype/MVP i Lovable med grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger
- Indsamle og strukturere feedback fra både syntetiske AI-personaer og reelle brugere
- Bruge effektive prompt-teknikker til AI-assisteret udvikling og iteration
- Forstå og implementere centrale sikkerhedsprincipper i prototyper
- Udarbejde et roadmap for videre produkt- og konceptudvikling
Alle læringsmål er designet til at være direkte anvendelige i dit daglige arbejde.
Forudsætninger
- Medbring egen PC eller Mac
- Adgang til følgende værktøjer (instruktioner til opsætning sendes inden kurset): Lovable-abonnement, og minimum ét AI-værktøj, fx ChatGPT, Claude, Gemini eller LeChat
- Der kræves ingen kodeerfaring, men det er en fordel at være bekendt med AI-værktøjer
- Du er velkommen til at medbringe en konkret idé eller problemstilling at arbejde med – det er dog ikke et krav
Mød din oplægsholder
Stefano Vincenti er co-founder af BotTellMe og ekstern lektor på IT-Universitetet i København. Stefano har mange års erfaring med at rådgive C25-virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk, TDCNet og Pandora med at udvikle innovative løsninger. Han kombinerer teknisk dybde med forretningsforståelse og har speciale i at gøre kompleks teknologi tilgængelig og anvendelig for individer og tværfaglige teams. Hans undervisning er praksisnær og baseret på erfaringer fra både startup-verdenen og enterprise-miljøer.
Jeg er interesseret: Kontakt os direkte hvis du ønsker at booke os eller høre nærmere muligheden for at få dette tilpasset netop jeres behov.

